Brasilien

"Deus é brasileiro". "Gud er brasilianer". Det velkendte udtryk har alle i Brasilien hørt på et eller andet tidspunkt, og sikkert også selv fremført. Ordsproget siger en del om selvfølelsen i dette enorme land. Ligesom Gud er man størst, bedst og mægtigst. Samtidig rummer udtalelsen en forsvarlig portion fatalisme. Herrens veje er jo uransagelige, og hans handlinger undertiden ikke helt lette at forstå eller begrunde. At Brasilien fra tid til anden faktisk ikke har vundet VM i fodbold, er i brasilianerens øjne et eksempel på sidstnævnte. Tilværelsen er også præget af stærke kontraster i en hverdag, som kan være både charmerende og brutal.

Brasilien er det femte største land i verden. Landet hvor de 184 millioner mennesker kan feste og udleve deres glæde som intet andet sted på jorden. Karneval og fodbold er nationale symboler, som i gentagen glædesrus både holder sammen på og genføder nationen. Men Brasilien er også landet, hvor mange mennesker lever i stor fattigdom og drømmer om et bedre liv men endnu må nøjes med kun at drømme.

Brasilien er i lighed med USA en verden i sig selv. Inden for landets grænser eksisterer indianere, som aldrig har set en hvid mand, side om side med enorme industrikomplekser og Internet. Femtegenerations tyske indvandrere, som bor i egne byer med tyrolerhuse, sameksisterer med modernistiske prangende bygningsværker i Brasilia og Rio de Janeiro. Men det som forener alle bestanddele er den vibrerende livsglæde. Her smelter den latinske passion sammen med afrikansk rytme og indiansk mystik. Til dette kan man føje lidt tysk og japansk flittighed. Af denne kraftfulde blanding er den brasilianske sjæl skabt: sorgløs, munter og fyldt med energi, men også vemodig og fuld af længsel.

For den som har valgt at komme hertil og er blevet charmeret af det modsætningsfyldte land, er der ingen tvivl: Herren er måske ikke brasilianer, men Brasilien er helt sikkert et guddommeligt fascinerende land.