Estland

Blåt som himmel og hav. Sort som historien. Hvidt som sommernætterne. Estlands flag siger det meste om landet, som det symboliserer. Efter århundreder med svenske, tyske og russiske okkupationer lykkedes det til sidst Estland at rive sig løs fra de besværlige naboer. Den syngende revolution har forvandlet riget til en stormagt i slagere og noget, som føles ganske skandinavisk. Arven fra tiden med svenskerne (1561-1710) kan anes i små glimt i historien og i nutidige
investeringer.

I hovedstaden Tallinn findes en svensk kirke. Landets næststørste by Tartu domineres af studenter og det universitet, som år 1632 blev grundlagt af Gustav II Adolf. Estlands alper i Otepää, har en svensk skilift. Og således har Haapsalu været model for mange af illustrationerne i Astrid Lindgrens bøger. Kunstneren Ilon Wikland voksede op her i træhusidyllen, som ved forrige århundredeskifte var Østersøens Saint Tropez og regelmæssigt blev besøgt af både svensk overklasse og den russiske zar.

Dagens Estland er, til trods for en hurtig forvandling, et land præget af en slags bondsk eftertænksomhed. Hansaens retlinede pragt i Tallinn, fejer over en sommereng, og Pärnus hvide klitter er yderligheder inden for samme grænser. 1.4 millioner mennesker bor her. 65 procent taler estisk som hovedsprog, mens 32 procent er russisktalende. Uden for landsbyer og byer eksisterer endnu et gammelt kulturlandskab og en flot natur. I Estlands urskove findes ørn, sort stork, ulv, bæver og 600 bjørne.