Dubrovnik - Seværdigheder

Turistinformation ligger i den gamle bydel, på gågaden Placa. Du når turistinformationen på tlf. 020-42 63 54.Pileporten (Vrata od Pila). Pileporten er selve begyndelsen på Stari Grad, den gamle bydel. Pileporten, som vender mod vest, er hovedporten, som fører ind til den gamle bydel (den anden store port hedder Ploce og vender mod nordøst). Under perioden, hvor Dubrovnik var republik, blev porten låst hver aften og nøglerne overleveret til prinsen. I dag består Pileporten af en hvælvet indgang i renæssancestil fra 1537, en kombineret træ- og stenbro og en indre port i gotisk stil fra 1460. Ret blikket op, når du står ved den ydre port, så ser du Dubrovniks skytshelgen, St. Blasius. Statuen er fra 1400-tallet. Fortsætter du til den indre port, kan du se en statue af samme helgen, men i en version fra 1900-tallet.Bymuren (Gradske Zidine). En vandring på Stari Grads storslåede bymure er et must, når du besøger Dubrovnik. Udsigten over terrakottafarvede tage, trange gyder og blåt Adriaterhav er magnifik. Muren er cirka to kilometer lang og tager omkring 45 minutter til en time at gå, fotopauser iberegnet. På indlandssiden er murene på det tykkeste sted op til seks meter, og på søsiden op til fire meter. Den gennemsnitlige højde på muren er 24 meter. Dele af muren er dateret til 900-tallet, men det meste af muren blev bygget i 1100- og 1200-tallet. I 1400-tallet (da truslen fra det ottomanske rige var på sit største) blev murens tårne og bastioner bygget til.Stradun/Placa. Stradun er den gamle bydels hovedgågade. Gaden kaldes også for Placa. Oprindeligt var Stradun en kanal, som i 1100-tallet blev fyldt op. Gaden, som så blev skabt, kom til at dele byen socialt: på siden mod land boede det almindelige folk, og på den anden side adelen. Straduns hvide kalkstensbelægning tror man er fra midten af 1400-tallet. I dag er gaden fyldt af butikker, caféer og, i højsæsonen, en tyk, jævn strøm af turister.Onofrios store fontæne (Velika Onofrio Fontana). Onofrios store fontæne ligger ved det lille torv inden for Pileportens indre port. Fontænen blev bygget af den italienske arkitekt Onofrio de la Cava og var oprindelig en del af byens vandingssystem. Vandet kom fra bjergene over byen og blev brugt til badning og vask. Fontænen blev klar 1444. Da pesten hærgede, var alle som besøgte byen, tvunget til at vaske sine hænder i den.Franciskanerklostret (Franjevacki Samostan). Skråt over for Onofrios store fontæne ligger et franciskanerkloster fra 1300-tallet, som rummer det, der siges at være verdens ældste apotek. Apoteket blev grundlagt af munkene i 1317 og er stadig i brug. Ud over apoteket er der et lille museum, som har laboratoriegenstande og medicinsk litteratur fra apotekets tidlige dage. Museet har også et bibliotek med flere værdifulde bøger samt en samling religiøse kunstværker.Synagogan (Sinagoga). Det diskuteres især om den gamle bydels synagoge er den næstældste eller den tredjeældste synagoge i Europa. Gammel er den i hvert tilfælde. Sandsynligvis blev den lille synagoge bygget på anden etage i et almindeligt hus til beboelse i 1400-tallet.Jøderne havde det (som så mange andre steder i Europa) barskt i Dubrovnik. År 1546 blev de tvunget til at leve i deres egen ghetto, og de havde også en egen fontæne ? de fik ikke lov til at hente vand i den almene Onofriosfontæne, som de øvrige borgere i Dubrovnik brugte.Sponzapaladset (Palaca Sponza). Sponzapaladset, som ligger i slutningen af Stradun, er fra 1500-tallet og var en af de få bygninger, som overlevede jordskælvet i 1667. Paladset er en blanding af arkitekturstile: på første etage kan du se renæssancens rundede hvælve, og på anden etage er der typisk venetiansk-gotiske vinduer. En overgang fungerede paladset som toldhus, siden som pengefabrik. I dag rummer paladset statsarkivet, som har en uvurderlig samling af næsten tusindårige dokumenter. Dominikanerklostret (Dominikanski Samostan). Ved den gamle bydels næststørste port, Ploce, ligger Dominikanerklostret. Klostret blev bygget samt