Antalya

Tyrkiske sydkyst byder på citrustræer, timian, blege kalkklipper og salt, klart havvand. Søjler, antikke templer og en myteomspunden historie giver turiststederne yderligere en dimension. Til trods for at kysten for en stor dels vedkommende er bebygget, virker landskabet vildt, smukt og sympatisk uregerligt. De spidse og pinjeklædte Tarusbjerge udgør en sølvskinnende og undertiden sneklædt bort over strandene.

Mest dramatisk bliver det i Antalya, som er sydkystens hovedsted. Mens bananer, bougainvillea og mandeltræer pranger på niveau med havoverfladen, kan man stå på ski i Saklikent nogle kilometer fra byens centrum. Antalya, med omtrent 1 million indbyggere, er en af Tyrkiets hurtigst voksende byer. Hertil går mange charterfly.

Strandene er acceptable, men langt fra kystens bedste. Anvend i stedet byen som udgangspunkt for udflugter til de antikke byer Termessos, Perge og Aspendos, søerne ved Egirdir og strandene Olympos, Side og Phaselis. Antalyas kulturliv er derimod stærkt.

Det varme sydtyrkiske køkken serveres med finesse på Gaziantep ved Konyaalti. Kombinationen lavas (fladbrød), beyti kebab, coban salat og raki er en god introduktion.

Varme, fugtige Alanya er et turkist Rio med lange sandstrande og en fæstningsklædt sukkertop. Bellman og specielt James Dean er 2 morsomme barer.

I øvrigt er byen stille, ren, nybygget og ikke specielt orientalsk. Sval og grøn frodighed findes i Dimcay øst for Alanya. Langs den uklare blågrønne flod serveres grillede foreller og te. Side, en time vest fra Alanya, har kystens mest børnevenlige strande og en gammel, bilfri bykerne overøst med antikke fortidsminder.